HISTORIEN BAG NANS STUDIO

Nans Studio blev grundlagt i slutningen af 2020 med udgangspunkt i en nysgerrighed på materialer og håndværk, samt en dyb fascination af smykkeverdenen. Smykker har altid været en måde for mig at udtrykke min personlige stil, og jeg ønsker at give andre muligheden for at gøre det samme med tidløse designs, der kan udvikle historier og minder gennem årene.

Bag Nans Studio står jeg, Nanna Sofie alene – uddannet smykkedesigner og passioneret skaber. Min mission er at skabe smykker, der ikke bare er smukke, men også meningsfulde og personlige for dem, der bærer dem. Hvert smykke er tænkt som en del af en større fortælling, der vokser med tiden og får værdi gennem oplevelser og øjeblikke. Hvert smykke er håndlavet i København af undertegnede, med samarbejde fra andre mindre danske virksomheder, for at sikre høj kvalitet og smykker der kan gå i arv.

Jeg arbejder med materialer som sterlingsølv, ferskvandsperler og polymerler. Processen er præget af en eksperimenterende tilgang til materialer og detaljer – altid med håndværket i centrum. Smykkerne fra Nans Studio er designet til at holde, både fysisk og følelsesmæssigt.

For mig er smykker mere end blot accessories – de er bærbare kunstværker og udtryk for personlighed. Jeg håber, at mine designs kan finde plads i din historie og skabe glæde i mange år fremover.

– Smykkekunst håndlavet af Nanna Sofie

Læs mere om håndværket her