VILKÅR & BETINGELSER

  • Hos Nans Studio handler det om at levere en tryg og tilfredsstillende købsoplevelse.
    På denne side finder du de vigtigste informationer om dine rettigheder og vilkår for køb, levering, retur m.m.

  • KØB & BETALING

    Du kan betale med Visa og Mastercard. Alle priser er angivet i Danske Kroner (DKK) og er inklusiv moms. Der tages forbehold for prisfejl og udsolgte varer. Betalingen bliver trukket på din konto, når din ordre er håndteret og klar til afsendelse. I denne sammenhæng modtager du en ordrebekræftelse på mail.

  • PRODUKTIONSTID & LEVERING

    Leveringstiden forventes at være 2-4 hverdage. Da jeg lægger stor vægt på at undgå overproduktion, er der kun et begrænset lagerparti. Alt er håndlavet og du kan derfor godt opleve en varieret leveringstid. Hvis der mod forventning skulle opstå en længere leveringstid, vil du blive informeret om dette indenfor 24 timer efter modtagelsen af din bestilling. Nans Studio påtager sig dog ikke ansvaret for forsinkelser forårsaget af fragtfirmaet eller uforudsete hændelser.

    Din ordre bliver sendt forsikret afsted med GLS. Du modtager en mail med tracking oplysninger, så du kan følge din pakke. Alle pakker bliver sendt i FSC-mærket forsendelsesæsker, med målene 18,5 x 11,5 x 4,5 cm.

  • FRAGTOMKOSTNINGER

    Fragt foregår på købers regning ved køb under 500 DKK.
    Levering til pakkeshop: 49 DKK. Levering med omdeling: 69 DKK.

    Hvis du køber fra 500 DKK og derover, er der gratis fragt.
    Husk stadig at vælge om du ønsker levering til pakkeshop eller med omdeling. 

  • FORTRYDELSESRET & RETURNERING

    Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager pakken, jf. forbrugeraftaleloven. For at gøre brug af fortrydelsesretten skal du meddele det via kontaktformularen nedenfor. Her skal du skrive dit fulde navn, mail, ordre nr., samt hvilket smykke du ønsker at returnere og begrundelse af hvorfor.

    Smykket skal være ubrugt, i original stand uden fejl og mangler, samt med tilhørende original emballage. Bemærk, at specialfremstillede smykker og personlige designs er undtaget fra returretten. Pengene refunderes til køber inden for 1-3 hverdage, efter at Nans Studio har modtaget pakken og godkendt returen.

    Køber betaler selv returfragten, medmindre smykket er defekt. Hvis smykket skulle være beskadiget ved modtagelsen af pakken, se afsnittet om Reklamation. For oplysninger om håndtering og behandling af smykkerne, kan du besøge siden Smykkepleje.

    Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til Nans Studio tilbage på samme konto du har benyttet ved købet. Det er ikke muligt at få returbeløbet tilbage på andre måder. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes dette købsbeløbet.Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage.

    Vær opmærksom på at returnering af dit købte smykke foregår på egen regning og at du har det fulde ansvar for pakken indtil Nans Studio har givet besked om modtagelsen, du rådes derfor til at pakke varen ordentlig ind, så den når sikkert frem. Husk at vedhæfte en kopi af kvitteringen i pakken.

  • REKLAMATION

    Hvis der mod forventning skulle være fejl eller mangler ved et smykke, har du 2 års reklamationsret, jf. købeloven. Reklamation skal meddeles skriftligt via kontaktformularen nedenfor, og varen skal returneres efter nærmere aftale. Ved godkendt reklamation dækkes udgifter til returnering, af Nans Studio.

    Bemærk at reklamationsretten gælder ikke forkert håndtering af produktet og selvforskyldte skader. I tilfælde af at smykkerne skulle blive beskadiget, er du dog altid velkommen til at tage kontakt, så finder vi en løsning sammen. 

    Vær opmærksom på at alle smykker er håndlavet, du kan derfor risikere at der er små luftbobler i leret i smykkerne med polymer ler, hvilket ikke ses som en reklamationsfejl. Ligeledes er alle perler unikke, så diversitet i farve, tekstur, form m.m. vurderes ikke som en fejl.

  • PRIVATLIVSPOLITIK

    Hos Nans Studio tager vi beskyttelsen af dine personoplysninger alvorligt og sørger for altid at overholde gældende lovgivning. Dine oplysninger opbevares fortroligt og sikkert og slettes efter maksimalt fem år, medmindre andet er påkrævet ifølge lovgivningen.

    Når du foretager et køb hos Nans Studio, indsamles følgende oplysninger for at kunne behandle og levere din ordre, samt yde support ved eventuelle fremtidige køb:

    • Navn
    • Adresse
    • Telefonnummer
    • E-mailadresse

    Dine oplysninger bliver registreret med formålet om at kunne levere dine varer og kontakte dig, hvis der opstår spørgsmål vedrørende din ordre.

    Det er kun Nanna Sofie, designer og indehaver af Nans Studio, der har adgang til de personoplysninger, du registrerer.

    Som kunde hos Nans Studio har du følgende rettigheder:

    • Indsigt: Du kan til enhver tid anmode om at få indsigt i, hvilke oplysninger vi har registreret om dig.
    • Indsigelse: Du kan gøre indsigelse mod registreringen af dine oplysninger.
    • Sletning: Du kan til enhver tid få dine oplysninger slettet ved at kontakte os via kontaktformularen nedenfor.

    Disse rettigheder er sikret i henhold til persondataloven. Har du spørgsmål eller ønsker at gøre brug af dine rettigheder, er du altid velkommen til at kontakte mig.

    Ved at handle hos Nans Studio kan du være sikker på, at dine oplysninger behandles med respekt og omhu.

  • PLEJE & VEDLIGEHOLDELSE AF DINE SMYKKER

    For at forlænge levetiden på dine smykker anbefales det, at du:

    • Undgår at bære dem under badning, træning eller søvn.
    • Opbevarer dem adskilt i en smykkeæske for at undgå ridser.
    • Læser Nans Studios råd om Smykkepleje.
  • GENFORGYLDNING & REPARATION

    Nans Studio tilbyder genforgyldning og reparation af smykker købt hos Nans Studio, mod et gebyr. Kontakt mig via formularen nedenfor, for en vurdering og prisoverslag.

  • KONTAKT

    Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at tage kontakt via kontaktformularen nedenfor. Ellers kan du også altid skrive beskeder på henholdsvis Instagram og Facebook. Samt tage kontakt, når Nans Studio deltager på diverse kunsthåndværkermarkeder rundt om i landet.

    CVR: 41791799

Kontaktformular